•   

Julens øl

Thy Julebryg

Når julen nærmer sig, skal der ikke spares på noget og brygmesteren bruger store mængder malt og humle til årets Julebryg.

Den høje indbrygningsprocent og den ekstra humle gør, at det er endnu mere vigtigt end normalt, at lagre øllet til det er harmonisk.

Fordelen ved den længere lagring, er at vi opnår vi en aromatisk og afrundet øl, der skjuler sine 7,9 % alkohol godt.

Thy Julebryg 33 cl. har en alkoholprocent på 7,9.

 

Julefnug

I Thy har man haft hvid jul hvert år siden 1996, hvor Julefnug første gang landede som et alternativ til den lidt stærkere og lysere Julebryg. Den gamle brygmester har fanget julestemningen og sat den på flaske med sin blanding af malt, humle og utraditionelle bryggemetoder. Det giver en mere aromatisk juleøl med en dejlig lang eftersmag.

Julefnug, 33 og 50 cl. har en alkoholprocent på 5,8.

 

ØKO JuleRen

Der er altid en forventningens glæde på bryghuset, når årets første ØKO JuleRen ruller ud fra tappelinien. ØKO JuleRen er en meget enkel øl, der er brygget udelukkende af økologisk pilsnermalt og den bedste økologiske humle. Måske er det på grund af den enkle opskrift, at man ligesom kan smage, hvordan den forgangne sommer var, og derfor er det også det nærmeste vi kommer til en årgangsøl. ØKO JuleRen er en øl, der kræver at blive langtidslagret i de kolde kældre på bryghuset, men så belønner den os også med en enestående balance, og en nærmest frugtagtig aroma.

Med andre ord en harmonisk og dejlig øloplevelse.

ØKO JuleRen 33 cl. har en alkoholprocent på 7,9.

 

Dana Julehvidtøl

Dana er hvidtøl, som vi husker det fra de gode gamle dage, sød, mørk og maltet. Efter et kort ophold på gær- og lagertanke, tilsættes en god dansk sukker, og Dana Julehvidtøl tappes efter en omhyggelig pastaurisering på flaske.

Sådan har vi altid gjort, og det agter vi at blive ved med.

Dana Julehvidtøl 33 cl. har en alkoholprocent på 2,0.

   

Jule Stenøl

Ligesom de andre juleprodukter, gælder det også for Jule Stenøl, at vi ødsler lidt mere med råvarer, sten og lagertid.

Vi brygger en stærk overgæret øl (Strong Ale), koger med engelsk og amerikansk humle, og derefter langtidslagrer vi denne unikke øl sammen med masser af karameliserede lavasten.

Resultatet er en kraftig og krydret øl, der passer godt sammen med julemiddagens sur/søde tilbehør og den kraftige sovs.

Jule Stenøl 50 cl. har en alkoholprocent på 8,1.

 

Jule Ale

I opskriften til vores Jule Ale har vi forsøgt at tilføre de dejligste minder fra barndommens jul. Karamel, chokolade, tørret frugt og appelsinskal er nogle af de fremtrædende smagsnoter i denne mørke Brown Ale.

Jule Ale 50 cl. har en alkoholprocent på 5,8.

 

ØKO Julefred

ØKO Julefred er alt det bedste naturen kan frembringe uden kunstgødning og sprøjtemidler.

Den økologiske pilsnermalt er her suppleret med både karamelmalt og ristet malt, og sammen med den økologiske Perle humle, giver det en rigtig dejlig øloplevelse, der fortjener at stå på ethvert julebord.

ØKO Julefred 50 cl. har en alkoholprocent på 5,8.

 

Julefnug

I Thy har man haft hvid jul hvert år siden 1996, hvor Julefnug første gang landede som et alternativ til den lidt stærkere og lysere Julebryg. Den gamle brygmester har fanget julestemningen og sat den på flaske med sin blanding af malt, humle og utraditionelle bryggemetoder. Det giver en mere aromatisk juleøl med en dejlig lang eftersmag.

Julefnug, 33 og 50 cl. har en alkoholprocent på 5,8.

 

 

 

Skt. Nikolaus

Skt. Nikolaus er en belgisk Dubbel.

Denne overdådige julebryg bliver brygget et halvt år før den tappes på flaske. Udover den belgiske trappistgær, præges smagen især af en helt unik blanding af krydderier, brune sukkerstoffer og belgiske ristede malte. De sidste to måneder er den lagret på eg fra amerikanske vintønder, og resultatet er en næsten vinøs harmonisk kraftkarl, som næsten kalder på andestegen juleaften. Nydes bedst tempereret ved 10-12 grader celsius.

Skt. Nikolaus har en alkoholprocent på 8,2.

 

   

Skt. Peter

Skt. Peter en en smuk rødbrun dubbel, inspireret af trappistmunkenes århundrede gamle bryggerkunst. Skt. Peter er gæret med ægte belgisk trappistgær og let krydret med stjerneanis, nelliker og kardemomme. Den er lagret 3-4 måneder i de kolde kældre på Thisted Bryghus med spåner af egetræ.

Skt. Peter er en kraftig øl, der sagtens kan erstatte rødvin til de fede juleretter. Severingstemperatur 8-10 grader celsius.

Skt. Peter forhandles kun i Føtex, Bilka og Netto.

Skt. Peter 63 cl. har en alkoholprocent på 7,0.

      

 

Brygmesterens Pakkekalender

Hvert år kan du glæde dig til Brygmesterens Pakkekalender, som indeholder en udsøgt blanding af kvalitetsprodukter fra Thisted Bryghus.

Den populære pakkekalender, som bruges både til gave og til egen fornøjelse er til salg i butikkerne fra medio oktober, og den forhandles i forskellige kæder - ring gerne og forhør nærmere.

Kalenderen udkommer i et begrænset antal, så du skal være hurtig for at sikre julefreden.

Kalenderen består af 24 øl i 33 cl.