•   

Den 4. højtid

A/S Thisted Bryghus blev grundlagt den 9. oktober 1902 med Emil Chr. Knudsen som brygger og forretningsfører.

Thisted Bryghus er blevet et folkeaktieselskab med over 2000 aktionærer. De fleste er bosiddende i Thy, Mors og Hanherred – resten er ”fraflyttere”, der bruger generalforsamlingen som et træfpunkt. Ingen andre bryggerier har aktier i Thisted Bryghus.


Ca. 1200 aktionærer møder op til den ordinære generalforsamling, der altid afholdes den sidste lørdag i januar i Thy Hallerne. Lokalt betegnes generalforsamlingen som ”Den 4. højtid i Thy” – og den er ikke kedelig!!

Der er stor prestige i at have en aktie i Thisted Bryghus, der med en omsætning på godt 50 mio. kr. og en egenkapital på 18 mio. er ”godt polstret”. Aktierne kan være svære at få fat i, da de fleste går i arv. Når en aktie alligevel nu og da er til salg, er det ikke usædvanligt at de handles til en betydelig overkurs i forhold til den indre værdi.

Thisted Bryghus har udviklet en række specialøl, der har opnået et godt ry udenfor vores primære område, og desuden var Thisted Bryghus det første danske bryggeri, der lancerede økologisk øl, hvilket skete i 1995. I dag produceres ni forskellige slags økologiske øl.

 

Statistik over fremmødte aktionærer ved Thisted Bryghus' generalforsamling:

År Fremmødte Stigning
2017 1242  -2,13 %
2016 1269   4,53 %
2015 1214   2,62 %
2014 1183  -0,76 %
2013 1192 - 1,82 %
2012 1214   1,68 %
2011 1194   5,76 %
2010 1129 - 5,52 %
2009 1195  -0,58 %
2008 1202  -1,96 %
2007 1226 11,56 %
2006 1099   -3,5 %
2005 1138   -0,1 %
2004 1151   -2,6 %
2003 1182   -3,2 %
2002 1221   8,34 %
2001 1127   4,26 %
2000 1081   6,82 %
1999 1012   5,53 %
1998 959  -0,62 %
1997 965   2,33 %
1996 943   3,06 %
1995 915 10,77 %
1994 826 14,25 %
1993 723   1,54 %
1992 712 12,13 %
1991 635   7,08 %
1990 593 26,71 %
1989 468  -3,51 %
1988 485   2,97 %
1987 471 11,35 %
1986 423 25,15 %
1985 338