Vi anvender cookies til statistik og til at forbedre brugeroplevelsen på sitet. Anonymiserede informationer deles med tredjepart. Der videregives derfor ingen personlige oplysninger.
Generalforsamling

Ca. 1.500 aktionærer møder op til den ordinære generalforsamling, der altid afholdes i Thy Hallen den sidste lørdag i januar. Lokalt betegnes generalforsamlingen som ”Den 4. højtid i Thy” – og den er ikke kedelig!!
Der er stor prestige i at have en aktie i Thisted Bryghus, der med en omsætning på godt 45 mio. kr. og en egenkapital på 25 mio. er ”godt polstret”. Aktierne kan være svære at få fat i, da de fleste går i arv. Når en aktie alligevel nu og da er til salg, er det ikke usædvanligt at de handles til en betydelig overkurs i forhold til den indre værdi.
Generalforsamlingen afholdes hvert år i januar måned og indkaldes i dagspressen samt her på siden.