Skip to the content

Ølfestival 2021 i Klemmes ånd

22.-23. oktober åbner vi igen fadølshanerne på Ølentusiasternes Ølfestival i København!

Thisted Bryghus er igen repræsenteret når Ølfestivalen genåbner efter corona-nedlukningen. Det bliver 2 dage med unikke smagsoplevelser og god stemning. 

Hæder og ære for Troldmanden fra Thy 

Festivalen 2021 er for Thisted Bryghus en hyldest til brygmester Peter 'Klemme' Klemmensen. På hanerne til genåbningen af ølfestivalen vil der derfor bl.a. være RONKEDOR. Vores bryggere har med stor respekt og ære haft fornøjelsen at brygge en begrænset mængde af Brygmester Peter 'Klemme' Klemensens afskedsbryg fra 2009. Der er brygget ca. 50.000 liter, hvoraf der tappes 8.200 flasker. Resten kommer på fad og de første dråber skænkes til dette års ølfestival. Hvis du vil have muligheden for at smage den fra fad, så vil eneste mulighed være på denne festival. 

Det mest kendte bidrag til sortimentet fra Klemme til er naturligvis Limfjordsporteren - derfor er den selvfølgelig også med på festival. Ganske som den plejer.

For første gang

Som noget nyt i år vil vores bryggere også komme med fire forskellige prøvebryg. Vi har aldrig før haft prøvebryg med, og det kan nu endelig lade sig gøre, da vi har fået et mindre anlæg at lave små forsøg på. Bryggerene har bl.a. forsøgt sig med nye frugttyper og chokolade. De fire forskellige varianter serveres ikke på samme tid - som kom endelig forbi vores stand flere gang. Vi glæder os til at få jeres direkte og ucensurede mening - måske er din næste favorit på vej på markedet. Kom derfor endelig forbi og nyd en smagsoplevelse fra Thy.

Læs mere om festivalen her: Forside - Ølfestival (xn--lfestival-k8a.dk)

 

comments powered by Disqus