Skip to the content

Aktionærdag på Thisted Bryghus i anledningen af 120-års jubilæet.

Thisted Bryghus inviterer alle aktionærer til Åbent Hus lørdag d. 18. juni kl. 13.00-18.00.

Der vil på dagen køre fuld produktion, således at alle får mulighed for at se, hvordan det gode øl på bryghuset i dag produceres. Ud over rundvisning, vil der naturligvis også være mulighed for at smage på øllet.

”Som bestyrelse har det ikke været let for andet år i træk at skulle aflyse Den Fjerde Højtid i Thy – årets generalforsamling. Men grundet Corona pandemien var det nødvendig. Af den grund har vi i bestyrelsen besluttet, at vi i stedet inviterer bryghusets aktionærer til et Åbent Hus-arrangement på Thisted Bryghus lørdag den 18. juni 2022 kl. 13,00 -18.00. Udover en rundvisning på bryggeriet, bliver der rig mulighed for at smage på øllet” udtaler formand Verner Jensen.

I år fejrer vi også 120-års jubilæum, og meget bedre anledning til at mødes i eget hus findes ikke. Historisk er der sket en kæmpe udvikling, og særligt har vi lavet mange investeringer de seneste år, som vi glæder os til at vise frem.

Op til selve dagen vil Thisted Bryghus annoncerer arrangementet i dagspressen samt på de sociale medier. Ligeledes hvordan man får udleveret sit adgangstegn.

comments powered by Disqus