Skip to the content

Thisted Bryghus aflyser den 4. højtid

Thisted Bryghus aflyser den 4. højtid

Grundet den aktuelle smittespredning i samfundet, har Thisted Bryghus' bestyrelse igen besluttet at aflyse generalforsamlingen i Thy Hallen den 29. januar 2022.

- Det er en underlig situation for ifølge lovgivningen, skal vi indkalde til og afholde generalforsamling. Men på grund af Covid-19 og den store smitterisiko vi ser, opfordrer vi kraftigt alle aktionærer til at blive væk, fortæller bestyrelsesformand Verner Jensen, Thisted Bryghus.

Det er også baggrunden for, at årets generalforsamling endnu engang er flyttet til Advodan i Thisted.

- Vi har et ønske om, at årets generalforsamling kun bliver med deltagelse af de absolut nødvendige tre personer nemlig bestyrelsesformanden, direktøren og dirigenten, slår Verner Jensen fast.

Thisted Bryghus har undersøgt en række andre muligheder for at afvikle generalforsamlingen herunder en virtuel løsning - dog uden held.

- Derfor lægger vi bestyrelsens beretning samt udkastet til årsrapporten ud på bryggeriets hjemmeside en uge før generalforsamlingen, fortæller Verner Jensen.

 

Bryghus i stabil drift

Han afslører samtidigt, at Thisted Bryghus er i stabil drift på trods af de utallige udfordringer, Covid-19 giver blandt andre restaurationsbranchen, hoteller og events aktiviteter mv.

Thisted Bryghus ser frem til, at samfundet vender tilbage til mere normale tilstande og til igen at kunne byde aktionærerne indenfor til generalforsamling i 2023.

 

Yderligere informationer:

Bestyrelsesformand Verner Jensen, tlf. 4050 7766

Adm. direktør Aage Svenningsen, tlf. 4024 2522

comments powered by Disqus