Skip to the content

90 ølentusiaster fra hele landet har været en tur i Nationalpark Thy for at sikre årets høst af Porse til produkterne fra Thisted Bryghus.

Det blev traditionen tro en fantastisk dag, der sluttede med stegt pattegris – og ikke mindst koldt øl på hanerne – i bryghusets gamle gård.

Bryggeridirektør Aage Svenningsen takkede de mange fremmødte for hjælpen med at plukke Porsen og fremhævede, at ”Porseplukningen er en fantastisk tradition, som vi hvert år ser frem til på Thisted Bryghus”.

Porsen anvendes blandt andet til produktion af Porse Guld fra Thisted Bryghus.