Skip to the content

Menu Luk

Ny økologisk saft - smagen af Thy

Thisted Bryghus sender i disse dage en række safte på markedet. Flere og flere vælger nemlig saft til deres mad blandt andet på restauranter og cafeer.

- I første omgang er der tale om fire varianter : Stikkelsbær, Solbær, Hvide Ribs med Blåbær samt Hvide Ribs med Havtorn, fortæller Adm. dir. Aage Svenningsen, Thisted Bryghus.

De fire safte er resultatet af endnu et lokalt samarbejde mellem to lokale fødevarevirksomheder. Noget begge har haft stor glæde af.

- Samarbejdet med Thisted Bryghus betyder, at vi kan bruge tiden på at forfine og udvikle smagsvarianterne af saften.Tapningen sker i lokaler på Thy Økobær, der er beliggende mellem Vesterhavet og  Limfjorden med marker op ad Nationalpark Thy, fortæller Tine Dalbøl Dahl - der står for udviklingen af saftserien.

Samarbejdet er til stor glæde for begge parter.

- Vii tager os af hele processen fra vi plukker bærrene og til, at de ender på flaskerne, og så sørger Thisted Bryghus for alle andre dele af samarbejdet. Det er et samarbejde, vi er rigtigt glade for, fortæller Tine Dalbøl Dahl.

De nye safte er koldpresset, ufiltreret og lavet på økologiske bær fra Thy Økobær. Noget markedet er klar til at tage imod.

- Vi har mærket en stor interesse på markedet allerede, så det tegner rigtigt godt. Vi lavede et forsøg med økologisk saft i 2007, men tiden var ikke den rigtige på det tidspunkt. Det er den nu, slår Aage Svenningsen fast.

Saften henvender sig både til almindelige forbrugere, men også restauranter, der byder på saftmenuer til deres spisekort, men også medarbejderrestauranter og alle typer kantiner. Safterne er nemlig alkoholfrie.

Se hele den nye saft serie her

21.02.2019

 

 

 

Følg udvidelsen af Thisted Bryghus her