Boston
Boston American Pale Ale er en velhumlet gylden ale, brygget med de tre amerikanske humletyper Chinook, Amarillo og Simcoe. I duften får man aromaer af citrus og grape, og i munden kommer der behagelige noter af harpiks og orangeblomster, efterfulgt af en markant men behagelig bitterhed. Boston American Pale Ale er en øl, der er en oplevelse i sig selv, men den egner sig også glimrende som ledsager til både danske frokost- og middagsretter samt til krydret orientalsk mad.