Årets Alive Festival 2023

Som Traditionen tro, blev årets Alive Festival 2023 skudt i gang på Thisted Bryghus. Og sikke en åbning. Mere end 1.000 glade gæster var forbi bryghuset og hente deres adgangstegn til årets festival. Bryggergården var pyntet op til dagens anledning med hyggehjørner, god musik og barområde, hvor gæsterne havde mulighed for at smage forskellige produkter fra Thisted Bryghus.

Ikke mindst Økologisk Alive IPA, som er udviklet i samarbejde med Alive Festival samt Nyheden Rød Thy, som er en hvede øl, tilsat hyldeblomst og aronia. Ligeledes havde gæsterne mulighed for en rundvisning på bryggeriet, hvilket rigtig mange benyttede sig af.

Fra Thisted Bryghus skal lyde en kæmpe tak til alle de frivillige på Alive Festival for et fantastisk samarbejde. Vi ser allerede frem til næste års Alive Festival 2024.