Vi er en af syv danske producenter, der er gået videre til den landsdækkende finale i Coops Medlemmernes Favorit. Her er det Coops medlemmer, der bestemmer, hvilken dansk, lokal producent der skal løbe med titlen – og vi er glade for at være med.
I den regionale afstemning stemte hele 49 procent af de deltagende medlemmer i Nordjylland på Thisted Bryghus.
Tak for det. Det er jer, der har sendt os videre.
Nu venter den sidste afstemning. Frem til 18. oktober kan Coop-medlemmer i hele landet stemme på deres favorit blandt de syv finalister. Vinderen offentliggøres den 26. oktober.
Har du lyst til at hjælpe os det sidste stykke af vejen, kan du afgive din stemme på coop.dk/stem.
Sådan stemmer du:
- Gå ind på coop.dk/stem
- Find Thisted Bryghus blandt de syv finalister
- Afgiv din stemme
- Husk at bekræfte din stemme – ellers tæller den ikke med
I fik os i finalen. Nu håber vi, I er med hele vejen.

